Sprængning i Danmark

Jysk Sprængnings Tjenestes primære arbejdsopgaver er betonsprængninger i forbindelse med nedbrydnings- og byggearbejde, sprængning af siloer, skorstene, kraner og andre konstruktioner. Desuden har vi specialiseret os i forskellige typer præcisionssprængninger, heriblandt sprængning af altankonsoller, bjælker og søjler, natursten samt fundamenter – store som små.

Jysk Sprængnings Tjeneste er startet af Morten De Thurah, og har eksisteret siden 1996. Sprængningsfirmaet udfører arbejde i hele landet. Vi har opbygget et godt forhold til mange nedbrydere, entreprenører, maskinstationer, anlægsgartnere og private, således at vi i dag dækker alle typer og former for sprængningsarbejde.

Med de mange år på bagen har vi særdeles stor sprængteknisk erfaring og kompetencer inden for alle branchens facetter. Vore sprængningsledere er eksperter i deres fag, og deres viden, kompetencer og certificering er altid up to date.

Med Jysk Sprængnings Tjeneste er sikkerhed, faglighed og kvalitet i top. Vi bistår gerne med sprængteknisk rådgivning og vejledning, og vores eksperter sikrer en løsningsorienteret og professionel tilgang til, og gennemføring af, opgaven.

Sprængninger af siloer

Sprængninger af siloer kan gøres på steder selv med kort afstand til næste bygning, fordi det er forholdsvis let at kontrollere hvordan den falder sammen. Vi kan sprænge de fleste siloer, og det vil ikke være til stor gene hos byggerier eller arbejde der ligger tæt på. Normalt løses denne type opgave ved at vælte siloen til en side med plads. Er der en bygning på højre og venstre side, vil man vælte den fremover eller bagover. Har du en silo som vi skal springe? Læs mere om sprængning af siloer

Maritime sprængninger

Maritime sprængninger indebærer en sprængning i eller under vand. Det betyder at forholdene ofte er helt anderledes end på land, og derfor kræver det også en helt anden form for ekspertise. Hos Jysk Sprængningstjeneste har vi flere kurser - blandt andet dykkertekniske kurser, der sikrer at vi kan lave effektive og sikre sprængninger under og på vand. Vi har det rigtige udstyr og værktøj til at kunne lave dette arbejde, der ofte kan være lidt mere omfattende og en langvarig proces sammenlignet med "almindelige" sprængninger.

Bygge & Anlæg

I bygge- og anlægsbranchen kan der også være en lang række forskellige sprængningsopgaver. Det kan være betonbjælker, natursten eller andre ting der står i vejen for byggebranchen. Ofte vil sprængning være en af de hurtigste og mest oplagte løsninger, for eksempel hvis der er en stram tidsplan. Fundamenter til højspændingsmaster og andre former for fundamenter kan vi også klare hurtigt, effektivt og sikkert.

Kransprængning

Kraner står ofte på havne og andre trafikerede steder, og derfor er det vigtigt at de kan fjernes uden at forstyrre den daglige arbejdsgang mere end højst nødvendigt. Dette kan vi gøre ved at lægge et præcist program, hvor området kun skal evakueres i en kort periode og hvor opgaven kræver mindst muligt plads, og dermed ikke forstyrrer andre kraner og arbejdsgange.



Jysk Sprængnings Tjenestes sprængningsarbejde

Vi tilbyder sprængning og væltning af høje konstruktioner. F.eks. sprængning af siloer, sprængning af skorstene, eller sprængning af stålkonstruktioner, eksempelvis radio- eller højspændingsmaster, kedelbygninger eller foderstofsiloer af stål.

Vi tilbyder også sprængning af fundamenter fra bygninger, vindmøller, højspændingsmaster osv. Endvidere yder vi sprængteknisk assistance i forbindelse med afkortning af sekantpæle og piloteringspæle osv. .

Kontakt os idag

©
Warning: Use of undefined constant Y - assumed 'Y' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/www/xn--sprngning-i3a.dk/inc/footer.php on line 33
2021 Jysk Sprængnings Tjeneste besidder alle rettigheder til dette site. | 20 61 14 12 | kontakt@bambus.dk
)